Opstarten på psykologi er gået over al forventning.
Min rygproblemer er på et minimum, og det forventer jeg det fortsætter med.
Til min store glæde og overraskelse er jeg ikke den eneste "gamle" på denne årgang, selvom jeg må erkende at være den ældste gammelsmølf på mit hold.
Men alle virker søde og imødekommende og jeg syntes det lover for 5 meget spændende år.
Min blog har været op til overvejelse mange gange de sidste 4 måneder.
Udgangspunktet var min kreative side, hvor jeg blev inspireret og glædede mig over at dele min egne små prokekter.
Så kom rygproblemerne, og sammen med dem opstarten på mit studie.
Jeg må erkende min ryg ikke rigtig vil være med til maleri, hækling osv, desuden ved jeg at mit studie nu bliver altoverskyggende.
Til min mands store glæde er jeg ved at skille mig af med bjerget af maling, lærred, stof o.s.v som har gjort ham periodevis sindssyg, da jeg ikke lider af overdrevet ordenssans og gerne breder mig vidt og bredt med mit kreative kaos.
Jeg har overvejet om min blog nu skulle skifte tema og det psykologiske felt skulle blive omdrejningen. Og jeg har overvejet helt at lukke bloggen, for jeg er i tvivl om både jeg får tid til at opdatere den jævnligt, og om jeg får deltaget i den ellers meget skønne og helt unikke dialog, fællesskab og deling der findes her.
Tak til alle der har besøgt og kommenteret min blog, det har været en meget stor glæde og del af min dagligdag, især i den periode hvor jeg var meget aktiv og fulgte meget med herinde.
Imens jeg går i tænkeboks, vil jeg gerne dele dette spørgsmål med jer som blev stillet på en forelæsning.
"WHAT DO WE KNOW, WHEN WE KNOW A PERSON?"
